På søndag hører vi om Gud som sædemanden, der sår ordet. Det bliver sået på de steder, hvor det falder i god jord, og der hvor det næsten umuligt kan gro. Men hvad er det, der får det til at gro?

Vi skal synge: Her vil ties, her vil bies (557), Herre Gud! Dit dyre navn og ære (7), Kom, regn af det høje! (313), En sædemand gik ud at så (153), To tusind år blev skjult i mørket (846) og Kornet, som dør i jorden (476).