Ringe kirkes Pigekor (14 - 25 år)

At synge i Ringe kirkes Pigekor kræver, at man har bestået en optagelsesprøve.

De (max. 20) ansatte piger aflønnes for at synge ca. hver anden søndag i Ringe kirke undtagen i skolerne sommerferie.

Pigekoret har gennemsnitlig 15 koncerter om året af alle mulige slags, mest kirkekoncerter, men også mange andre spændende opgaver. Koret har sunget koncerter med Odense Symfoniorkester, ved H.C. Andersen prisuddelingen, Lyden af Fyn, Carl Nielsen fejringen, uropførelser m.m. Har flere gange opført Faurés Requiem sammen med Syngedrengene fra Assens, professionelle solister, musikere. Koret er fast tilknyttet Holckenhavn Slot som bryllupskor.

 

Koret har flere gange været i både Danmarks Radio og TV. Senest i slutningen af august 2017, hvor koret medvirkede i en af udsendelserne ”2 kokke og nogle fisk”, der blev optaget i H.C. Andersens hus. Har også et indslag i Shanes magiske jul optaget på Egeskov slot. Tidligere har vi bl.a. medvirket i 2 omgange Før søndagen, indspillet et antal salmer til salmebasen og optrådt live i den Færøske Radio indtil flere gange. Koret medvirkede gennem tre år ved Odense Blæsernes nytårskoncert med blandt Kurt Ravn og Trine Gadeberg og har gennem årene indspillet flere Cd’er.

 

Koret blev i 2012 fra Sangens Hus i Herning udnævnt til at være spydspidskor i Den fynske Sangskole, som bl.a. arbejder for at udbrede og højne sangglæden både bredt og elitært. Flere af pigerne har været optaget på Talentakademiet, som er en institution oprettet fælles for de 5 Sangkraftcentre i Region Syddanmark.

 

Pigekorssangerne modtager solosangsundervisning ved sanger og sangpædagog Lise Bech Bendix og arbejder med udefrakommende dirigenter og jævnligt også med DRPigekorets koreograf Pelle Nordhøj Kann.

 

Repertoiret er meget alsidigt, overvejende klassisk dog med lettere rytmiske indslag. Der arbejdes målrettet på kvaliteten af musikudøvelsen, klang, intonation, sangteknik, formidling og performance. Vi er meget bevidste om at forvalte kulturarven, men også samtidig at optage tidens musik på repertoiret

 

Ønsker man at søge ind i koret, så kontakt Kirsten Wind Retoft, Skovmærkevej 2, 5750 Ringe, tlf: 5185 8255, mail: retoft@midtfyn.net

 

Du kan følge Pigekoret på Instagram: @ringekirkespigekor,

Facebook: https://www.facebook.com/RingeKirkesPigekor/ hvor det også er muligt at høre forskellige lydoptagelser. Der ligger også en del på YouTube.

Kommende 10 arrangementer:

Kalender

BegivenhedDato

Aftensang i sideskibet

Vi mødes når det mørkner udenfor og tænder de levende lys i lysgloben. Kirkerummet …

26. mar 17:00
18:00
26. mar 17:00 -
18:00

Gudstjeneste

Efter gudstjenesten inviterer Danmission til kirkefrokost i sognegården

29. mar 10:00
11:00
29. mar 10:00 -
11:00

Babysalmesang

Ved kirkesanger Birgitte Grinderslev Christensen og sognepræst Karen Blauenfeldt …

31. mar 10:00
11:00
31. mar 10:00 -
11:00

Gudstjeneste

5. apr 10:00
11:00
5. apr 10:00 -
11:00

Skærtorsdagsgudstjeneste

9. apr 19:00
20:00
9. apr 19:00 -
20:00

Langfredagsgudstjeneste

Haydns strygekvartet »De syv ord på korset« Langfredag afholdes der …

10. apr 10:00
11:00
10. apr 10:00 -
11:00

Lørdagsdåb

11. apr 11:00
12:00
11. apr 11:00 -
12:00

Gudstjeneste

12. apr 10:00
11:00
12. apr 10:00 -
11:00

Gudstjeneste 2. påskedag

13. apr 10:00
11:00
13. apr 10:00 -
11:00

Gud og Spaghetti

Kort gudstjeneste med bibelfortælling for børn ved sognepræst Karen Blauenfeldt …

16. apr 17:00
18:00
16. apr 17:00 -
18:00
Viser 21 til 30 af 42
<< <- 1-10 11-20 21-30 31-40 41-42 -> >>