Praktikant i Ringe kirke

Mit navn er Ellen Refsgaard Jensen, og jeg er så privilegeret at skulle i praktik ved Karen Blauenfeldt Dam i uge 36-37 og 45-47.

Aktuelt går jeg på Pastoralseminariet i Aarhus og forventer at afslutte præsteuddannelsen til jul. Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har desuden en kandidateksamen i sygepleje fra Syddansk Universitet.
Jeg bor i Ringe og er gift med Pavel, der er organist ved Dyrup Kirke. Sammen har vi to drenge på hhv. 12 og 15 år. Jeg har siden barnsben haft Folkekirken tæt inde på livet, da begge mine forældre er præster, og jeg ser derfor meget frem til selv at gøre mig yderligere erfaringer i det kirkelige landskab – nu som kommende præst.
Jeg glæder mig meget til praktikken i Ringe Kirke og til at møde jer i forskellige sammenhænge.

   Det sker i Ringe Kirke