Børnekor
For de 7-10 årige
Børnekorets repertoire består af kendte sange og lettere salmer i korsatser egnet for børnekor, og der øves 45 min. om ugen hver mandag eftermiddag. Generelt arbejdes der med stemmetræning og det ”musikalske øre”, overstemmer (solfa), kordisciplin og koncentration.
Børnekoret medvirker blandt andet ved koncerter i Ringe kirke som f.eks. efterårskoncerten Spil Dansk, jule- og forårskoncerterne samt den årlige friluftsgudstjeneste ved Ringe Sø i september. Derudover synger koret til børnegudstjenester i årets løb og går Luciaoptog i lokale foreninger mm. ved juletid.
Der samarbejdes ind imellem med juniorkoret og Ringe Kirkes pigekor.
Desuden tilbydes korstævner i sæsonen, hvor man synger sammen med andre korsangere fra Fyn med skiftende instruktører.
Tid: Mandag kl. 16.15 - 17.00
Sted: Ringe Kirke, Kirkepladsen 4, 5750 Ringe
Sæson: Medio august – ultimo april (minus skoleferier).
Kontakt: Korleder og organist Karin Vium Jensen, organist@ringekirke.dk, Tlf. 4025 0739
Mød op en mandag. Det er godt at melde sin ankomst – der kan være enkelte ændringer i øveplanen op til koncerter m.m. Kontakt Karin for nærmere information.
Juniorkor
For de 11 - 14 årige
Juniorkorets repertoire består af kendte sange og lettere salmer i korsatser egnet for juniorkor, og der øves 45 min om ugen hver mandag eftermiddag. Generelt arbejdes der med stemmetræning og det ”musikalske øre”, over- og understemmer (solfa), 2-stemmighed, kordisciplin og koncentration. Der arbejdes med musikforståelse og det at kunne støtte sig til noder.
Juniorkoret medvirker blandt andet ved koncerter i Ringe kirke som f.eks. jule- og forårskoncerterne samt den årlige friluftsgudstjeneste ved Ringe Sø i september. Derudover synger koret til børnegudstjenester i årets løb og går Luciaoptog i lokale foreninger mm. ved juletid.
Der samarbejdes ind imellem med børnekoret og Ringe Kirkes pigekor.
Desuden tilbydes korstævner i sæsonen, hvor man synger sammen med andre korsangere fra Fyn med skiftende instruktører.
Juniorkormedlemmer, som er fyldt 12 år, har også mod delvis egenbetaling mulighed for at deltage på korrejser. Sidst var vi i Paris i efteråret 2025.
Tid: Mandag kl. 15.30 - 16.15
Sted: Ringe Kirke, Kirkepladsen 4, 5750 Ringe
Sæson: Medio august – ultimo april (minus skoleferier).
Kontakt: Korleder og organist Karin Vium Jensen, organist@ringekirke.dk, Tlf. 4025 0739
Mød op en mandag. Det er godt at melde sin ankomst – der kan være enkelte ændringer i øveplanen op til koncerter m.m. Kontakt Karin for nærmere information.
Pigekor
(14 – ca. 25 år)
Pigekoret er et velsyngende semiprofessionelt kor bestående af piger i alderen 14 – til ca. 25 år.
Repertoiret er alsidigt – både klassisk og mere rytmisk.
Vi er meget bevidste om at forvalte kulturarven, - men vi optager også relevante nyere og tidstypiske melodier i vort repertoire.
Der arbejdes målrettet med kvalitet af musikudøvelsen, klang, intonation, sangteknik, formidling og den samlede performance.
Ud over at lære de helt grundliggende sang- og musikelementer, tilbydes pigekorets medlemmer desuden gratis soloundervisning i sang og undervisning i musikforståelse.
Pigekoret er eftertragtet og optræder med et antal koncerter hvert år.
Koret synger desuden motetarrangementer og er en naturlig del af Ringe Kirke.
Pigekoret har flere gange optrådt i Danmarks Radio og på DR TV og TV2, ligesom koret optræder
både sammen med unge og sammen med professionelle f.eks. Odense Symfoniorkester m.fl.
Med mellemrum medvirker koret ved koncerter i udlandet – i efteråret 2025 går turen til Paris.
Pigekoret består af ca. 16 – 20 ansatte sangere som synger, på skift, hver anden søndag formiddag
samt på helligdage i Ringe Kirke, - samt som samlet kor til koncerterne.
Koret er aflønnet og har naturligvis fri i ferieperioder.
Ka’ du li’ at synge, og vil du gerne lære mere – er du meget velkommen til en enkel optagelsesprøve, hvor vægten ligges på at finde ud af, om du bør synge alt eller sopran (har en mørk ellers lys stemme).
Ønsker du at søge ind i koret, så send en ansøgning (anvend skemaet her på siden), - eller kontakt korleder Lona Mohr Villadsen, mail:
Tid: Hver mandag kl. 17.30-19.00 (korprøver)
Hvor: Ringe Kirke,
Kirkepladsen 4, 5750 Ringe
Sæson: Medio august – primo juni (minus skoleferier).
Kontakt: Korleder:
Lona Mohr Villadsen, tlf. 61 33 56 32
Mail: lonamv@hotmail.com
Gospelkor
Ringe kirkes gospelkor er et stort og engageret gospelkor under ledelse af Anders Gustavsen-Sprotte. Koret tæller normalt 80-90 medlemmer og har fast øvetidspunkt mandag aften i kirken.
Vi henviser til korets egen hjemmeside: www.rk-gospel.dk