Mindetavler og sten

Indtil det i 1805 blev forbudt at begrave i selve kirkerummet, bærer disse begravelser præg af at mange forskellige har ejet kirken, indtil den blev selveje i 1914.

På hæderspladsen under koret, ligger slægten fra Lammehave begravet

Ifølge gravmælet over dem som ses indmuret i våbenhuset Jørgen Skinckel og Margrethe Walkendorff til Glorup. Margrethe Walkendorff  er imidlertid  ikke begravet her men i Svinninge.

Det er muligvis Skincklerne, der opførte tårnet med bindingsværks overbygning samt våbenhuset.

Totterne på Boltinggård byggede nordfløjen på kirken og indrettede denne til kapel, ligesom man indrettede kapel i krypten denne til familien.

1600 og 1700 årene igennem var kapellet forbeholdt familier fra denne herregård, i nordskibet bag  døbefonten findes indmuret en mindetavle over Henrik Tott og hans 3 hustruer, sidst nævnte af disse, samt herremanden selv er formentlig slet  ikke begravet her, ingen ved, hvor han endte sine dage, et vidnesbyrd om hvordan sidste generation af den ansete familie på Boltinggård, blev offer for Svenskekrigene, der kostede dem godser og embede.

I 1914 havde man brug for mere plads i kirken og kisterne der stod i nord kapellet blev flyttet ned i krypten.

En anden mindeplade ses også i våbenhuset, med inskription: ”under denne steen hviler knud degns døde been til gud vil de skal op igjen” ( så enkelt kan det gøres )